Retningslinjer Covid-19

Kære Team Ramsø spillere, trænere, modstandere og forældre.

Velkommen til håndbold i Viby Idrætscenter og Ramsø Hallen.


Der er opstillet standere med håndsprit ved indgangene til hallerne, de skal venligst benyttes ved ind og udgang af hallerne. Ved afvikling af en kamp kan der ifølge turneringsreglementet for øvrige rækker deltage op til 40 aktive personer herunder spillere, trænere, dommere og officials.

Der er mulighed for at varme op i hal 2 i Viby Idrætscenter

I Ramsø hallen er det også muligt at varme op i hal 2, bemærk at hal 2 er harpiksfri.

Bemærk at caféen i Viby Idrætscenter ikke altid  er åben, i Ramsø hallen er det muligt at trække kaffe/sodavand i automaterne på 1. Sal.

Respekter venligst opsatte afmærkninger og afspærringer.

Hvis spillere, trænere, tilskuere eller andre føler sig det mindste syge eller har symptomer på Corona eller har mistanke om at de kunne være smittede, skal de holde sig hjemme og blive testet.

Husk at vi skal passe på hinanden, vi opfordre derfor til fortsat  at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger og at retningslinjerne overholdes.